Interrail tur rundt i Europa

17. juli 2017

Da interrail er blevet mere og mere populært, har jeg lovet at fortælle om min tur med min veninde i 2017. I 80’erne var interrail en virkelig populær ferieform, men i 90’erne var det som om at det var mere backpacker-ture østpå der var et hit. Nu er det dog blevet populært igen, og derfor besluttede min veninde at tage på tog-rejse gennem Europa sammen.

Det først vi gjorde var at finde ud af hvor vores rute skulle gå hen. Herefter købte vi et interrail global pass. Med sådan en billet kan du rejse i 31 lande. Udover det bookede vi vores hostels, hoteller osv. Inden vi skulle afsted.
Husk planlægning af din rute

Læs mere om interrail på Interralguide.dk

Noget af magien ved interrail og rejser generelt, er at man ikke behøves at planlægge det hele på forhånd. Det kan nogle gange gøre det hele lidt sjovere. Dog havde jeg af bitter erfaring fra en tidligere rejse lært, at det var vigtigt at planlægge sin rejse inden man tog med toget ud i Europa.

Vores rute var følgende: Berlin – Warzawa- Krakow- Dubrovnik – Prag – Hamborg

Interail Europa

Folk med rejse og togrejse erfaring vil som udgangspunkt anbefale, at man har sat sig en start-destination og ende destination. Det havde vi planlagt, og det kan jeg også kun anbefale andre at planlægge.
Grunden til at vi valgte vores rute i Østeuropa var, at det simpelthen bliver så meget billigere end Vesteuropa. Berlin er ikke så meget øst, men en super fed by, der virkelig kan anbefales. Her kan du se Brandenburger Tor og mange andre seværdigheder. Af natklubber kan jeg bestemt anbefale Berghain. En klub med elektronisk musik. Et super fedt sted der er værd at tage hen, hvis man da ellers kan komme ind for den slemme dørmand.
Krakow var også en fed by, og var slet ikke så Østeuropa-agtig, som jeg havde forventet. I Krakow prøvede vi bl.a. en golfvogn, der kørte os hen til alle de historiske steder. Inden rejsen havde jeg ikke tænkt på det sted, men her bagefter kunne jeg sagtens forestille mig at komme tilbage dertil.

Den sidst del af vores interrail-rejse

Efter Krakow gik togturen videre til det smukke Dubrovnik. Her så vi bl.a. den gamle bymur og Old Town. Dubrovnik er en virkelig muk by og til meget overkommelige priser. Jeg kan også anbefale Lokrum, som er en fredet ø ud for Dubrovniks kyst. Særdeles smuk!
Næste stop var Prag. Prag er blevet mere turistet end det var tidligere hen. Det er dog stadig rigtig billigt i den by. Nattelivet I Prag er også lækkert, og så husk for guds skyld at smag på deres gode øl! Husk også at se Karlsbroen som blev opført i det 15 århundrede. Et flot historisk monument der er et must, hvis man bare er en lille smule historie interesseret.

På hjemvejen gik turen igennem Hamborg og til slut Århus. Hamborg har absolut også rigtig meget at byde på. Vi så bl.a. Hamborg spille en fodboldkamp mod Bayern München. Fedt stadion og fed stemning! Og det kostede faktisk kun 30 euro for billetten.

Interrail tur var super fed, og jeg kan kun anbefale andre også at prøve interrail. Det er en fed ferieform, og så er den billig. Husk også at tjekke dit budget for ferien og lav en pakkeliste til dig selv. Jeg kan også anbefale at tage en god bog med, da du kommer til at sidde mange timer i tog.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *