Indret dit hjem med spiselige planter

27. maj 2020

Hvis du har mangel på plads men stadig gerne vil have planter i dit hjem kan du overveje om det er en mulighed at have en masse spiselige planter i dit hjem i stedet for almindelige stueplanter. En indretning med planter har mange fordele. Det er godt for sjælen, samtidig med at det er godt for dit hjems indeklima da planter omdanner CO2 til ny ilt. 

Der findes mange gode, smukke og spændende spiselige planter som du med fordel kan have i dit vindue.

Dyrk krydderurter

At have krydderurter er en oplagt mulighed. Ikke alene er de smukke, de dufter godt og få din mad til at smage bedre. Hvis du gerne vil have krydderurter i dit hjem og de skal trives er det vigtigt at du potter dem om til større potter. De er ikke dyrket til at vare fra producentens side. De skal blot se flotte ud når du køber dem. Derfor skal de plantes om. Gør du det vil du opleve at du har krydderurter, der vokser sig store og smukke.

Tomater og chiliplanter

Hvis tanken om at have tomater hele året rundt lyder tiltalende, kan du overveje at have en tomat plante eller 2 i vinduet. Busk tomater vokser sig ikke høje og ranglede og er perfekte til indendørs brug. 

De senere par år er det også blevet mere og mere populært at dyrke chili. De kan ligesom med tomater med fordel dyrkes i vinduet. Hvis du har en have og har haft en chiliplante om sommeren, så tag den ind om efteråret og klip den godt ned og sæt den i vinduet. Gerne lidt køligt. Tag den frem til foråret og du vil opleve at den begynder at skyde igen og du vil lynhurtig have nye og mange chili. De kan også dyrkes som bonsai træer.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *